Paulus sendte et brev og en bortløben slave til sin ven, Filemon. Filemon var slavens herre, men Paulus rådede Filemon til at modtage ham som en bror og ikke som en slave.
Info
Indledning
Dette lille privatbrev til Filemon er det sidste af Paulus’ breve i vort NT, men det er ikke det yngste. Det er skrevet under apostelens første fangenskab i Rom samtidig med brevet til kolossenserne (Kol 4,9).
Brevet er i første række stilet til Filemon, men også et par andre modtagere er nævnt ved navn, ligesom brevet tillige er tiltænkt den husmenighed, der samledes hos Filemon (Filem 2). Filemon har sikkert boet i Kolossæ, eftersom det var Onesimus’ hjemby (Kol 4,9). Paulus karakteriserer ham som en kær ven og medarbejder, der har været til stor hjælp og trøst for menigheden i byen, og Paulus har uden tvivl været redskab til hans omvendelse (Filem 19-20). Brevet har en klar ydre foranledning. Det gælder slaven Onesimus, der var flygtet fra Filemon og måske havde bestjålet ham i forbindelse med flugten (Filem 18). Vi ved ikke, hvordan Onesimus er kommet til Rom, ligesom vi ikke ved, hvordan han er kommet i kontakt med Paulus. Derimod tyder meget på, at Paulus var middel til hans omvendelse, ligesom der var vokset et varmt venskab frem mellem de to (Filem 10).
Nu sender Paulus slaven Onesimus tilbage til sin ejer, idet han samtidig understreger, at Onesimus tillige er en “kær broder” (Filem16) og derfor beder Filemon om at behandle ham som en sådan. Vi ved ikke, om Filemon fulgte Paulus’ opfordring.
Dette brev viser, hvordan Paulus med stor kærlighed, hensynsfuldhed og fasthed forstod at omgås sine medmennesker og samtidig give klare råd. I det første århundrede var slaveriet en accepteret del af samfundslivet. Ingen tænkte på at afskaffe det. Paulus opfordrer ikke til oprør eller protestdemonstration mod slaveriet. Men han er heller ikke passiv, idet han gør noget andet. Han opfordrer Filemon til at modtage Onesimus “ikke længere som en slave, men som mere end en slave: en kær broder” (Filem16). Hvor det kristne fællesskab og den kristne kærlighed realiseres blandt mennesker, bliver slaveriet ikke alene meningsløst, men også umuligt. De ægte reformer i samfundet sker ved, at enkeltpersoner i samfundet ændres indefra.
Brevets inddeling:
1. Indledning (Filem 1-3)
2. Filemoms kærlighed og tro (Filem 4-7)
3. Paulus’ anbefaling af Onesimos (Filem 8-16)
4. Paulus’ anmodning til Filemon (Filem 17-22)
5. Afslutning (Filem 23-25).
Alle introduktionerne er skrevet af Flemming Kofod-Svendsen og udgivet i “Bibelens bøger”, Logos Media 2004.
Bragt med tilladelse fra https://blr.dk/resource/introduktioner-til-bibelens-boeger/
Lyt
