Judas brev

Indledning
Brevets forfatter præsenterer sig som “Jesu Kristi tjener og Jakobs bror” (Jud 1). Han er den eneste af forfatterne i NT, som nævner familieforhold, når han præsenterer sig selv. Brødreparret Jakob og Judas nævnes i Matt 13,55 og Mark 6,3 blandt Jesu kødelige brødre, og i Gal 1,19 omtaler Paulus Jakob som “Herrens bror”. Judas regner sig ikke selv blandt apostlene (Jud 17). Ligesom Jakob og de andre af Jesu brødre troede Judas heller ikke på Jesus i begyndelsen (Joh 7,5). Men efter opstandelsen finder vi Jesu brødre sammen med apostlene (ApG 1,14). I 1 Kor 9,5 nævner Paulus, at Herrens brødre er virksomme med evangeliet. Man kan derfor sikkert gå ud fra, at Judas virkede som evangelieforkynder og dermed var kendt i en del af de menigheder, der voksede frem.

Mon ikke Judas har henvist til sin bror Jakob for at styrke sin troværdighed og øge sin autoritet over for læserne? Jakob var jo den mægtige og indflydelsesrige leder af modermenigheden i Jerusalem (ApG 12,17; 15,13-21; 21,18-26). Paulus kalder ham en søjle i Gal 2,9 og nævner ham forud for apostlene Peter og Johannes. Det siger lidt om hans position i den første kristenhed. Men hvorfor skrev Judas ikke ligeud, at han var Jesu yngre bror? Hans ydmyge forhold til Jesus har sikkert gjort det umuligt for ham. Han var Jesu Kristi tjener.

Læserne karakteriseres ved tre udtryk: De er kaldede, elsket af Gud Fader og bevaret for Jesus Kristus (Jud 1). Det kan tyde på, at brevet er skrevet til kristne i almindelighed, uden at forfatteren har tænkt på nogen menighed eller gruppe af menigheder. Men flere henvisninger i brevet til jødiske overleveringer også uden for GT (Jud 9.14) ligesom den udbredte brug af gammeltestamentlige eksempler (Jud 5.7.11.14) kan tale for, at det er en eller flere grupper af jødekristne, han skriver til. Vi ved imidlertid ikke, hvor “mine kære” (Jud 3), som han kalder læserne, har boet. Vi ved heller ikke, hvor eller hvornår Judas skrev sit brev. Men det kan ikke høre til de tidligste NT-breve, eftersom den vranglære, Judas advarer imod, synes at have bidt sig fast (Jud 4). Brevet stammer sikkert fra slutningen af Judas’ liv, måske er det skrevet engang i 70’erne.

Baggrunden for brevet er meget klar. En farlig vranglære har sneget sig ind i de kredse, Judas henvender sig til. Oprindelig havde han tænkt at skrive et brev af mere almenkristelig karakter om frelsen (Jud 3), men så blev han klar over, at han i stedet for skulle formane til at kæmpe for den kristne tro (Jud 4).

Brevets inddeling:
1. Indledning og brevets foranledning (Jud 1-4)
2. Advarsel mod vranglærerne (Jud 5-23)
3. Afslutning (Jud 24-25).

Alle introduktionerne er skrevet af Flemming Kofod-Svendsen og udgivet i “Bibelens bøger”, Logos Media 2004.
Bragt med tilladelse fra https://blr.dk/resource/introduktioner-til-bibelens-boeger/