Matthæus evangeliet

Introduktion
Ordet evangelium er oprindelig græsk og betyder et godt budskab. I NT bruges det aldrig i betydningen evangelieskrift, men altid som betegnelse for det kristne frelsesbudskab. Først omk. år 150 finder vi ordet brugt i betydningen evangelieskrift.

I begyndelsen blev frelsesbudskabet overleveret mundtligt. Det indeholdt ifølge Apostlenes Gerninger en tolkning af GT i lyset af Jesus som Messias og et personligt vidnesbyrd om ham, sådan som apostlene selv havde set og hørt ham. Vi ved ikke, hvor lang tid der gik, før man fik de første skriftlige gengivelser af apostlenes Kristus-vidnesbyrd. Men da Lukas samlede stof til sit evangelium, forelå der en del skriftligt kildemateriale (Luk 1,1-3).

Efterhånden opstod der behov for mere sammenhængende fremstillinger, idet øjenvidnerne ikke selv kunne være til stede overalt, hvor der voksede kristne menigheder frem. Desuden blev der også behov for en skriftlig fremstilling for at forklare og forsvare troen. Men evangeliet, det gode budskab, var fortsat ét. Evangelieskrifterne blev forskellige udformninger af det ene og samme evangelium. Selv om man kan konstatere, at der er forskel på Matthæus’ og Johannes’ evangelieskrifter, indeholder de begge det samme gode budskab om at Gud sendte Jesus til menneskenes frelse, og at denne Jesus er den Messias, der var lovet i GT.

Matthæus har ikke selv skrevet overskriften til det første evangelieskrift, men i oldkirken blev der ikke rejst den mindste tvivl om, at han var forfatteren. Selve evangelieskriftet giver ikke holdepunkter til præcist at bestemme affattelsestiden. Matt 5,23f.; 12,5-7; 23,16-22 tyder på, at templet fortsat består. Matt 24 indeholder Jesu forudsigelse af Jerusalems ødelæggelse, men ingen antydning af at disse forudsigelser er gået i opfyldelse. Det tyder på, at evangeliet er skrevet før Jerusalems fald år 70.

Da Matthæus blev kaldet af Jesus til discipel, var han tolder og hed Levi (Matt 9,9. Mark 2,14. Luk 5,27). Toldernes opgave var at opkræve de indirekte skatter og afgifter, der var knyttet til indførsel af varer. Han arbejdede på en toldstation ved Kapernaum på grænsen mellem Galilæa (Herodes Antipas´ område ) og Gaulanitis (Herodes Filips område). Det er sikkert Jesus, der har givet ham det nye navn Matthæus, som svarer til det hebraiske navn “Mattai”, en forkortelse for “Mattanja” (2 Kong 24,17), der betyder Guds gave. Vi ved ikke andet om ham, end at han blev Jesu discipel. Om hans liv fortæller evangelierne kun, at han “lod alt ligge” for at følge Jesus (Luk 5,28).

Det mest iøjnefaldende særtræk ved Matthæusevangeliets struktur er de fem store taleafsnit: a. Bjergprædikenen (kap. 5-7), b. Udsendelsestalen (kap. 10), c. Lignelsestalen (kap. 13), d. Discipeltalen (kap. 18). e. Talen om de sidste tider (kap. 24-25).

Matthæusevangeliet danner en naturlig overgang fra GT til NT. Matthæus vil over for Israels folk vise, at Jesus Kristus er den i GT lovede Messias, lovens og profeternes opfylder. Matthæusevangeliet kan derfor kaldes et Israelsmissionsskrift. Dette folk havde ventet, at hvis Jesus var Messias, skulle han fordrive romerne og oprette et israelittisk verdensrige, men det havde han ikke gjort. Flertallet af hans eget folk havde forkastet og korsfæstet ham. Det var derfor ikke så let for jøderne at se Messias i ham. Matthæus vil gennem sit evangelium vise, at den kristne tro bygger på et solidt fundament, og derved vil han række jøderne en hjælpende hånd, gendrive angrebene mod Jesus og styrke de jødekristne i deres tro på ham. Matthæus er meget fortrolig med GT, som han citerer 61 gange. 12 gange nævner han ved vigtige begivenheder i Jesu liv, at et skriftord fra GT går i opfyldelse, de såkaldte opfyldelsescitater: Det og det skete, for at det skulle opfyldes, som Herren har talt ved profeten, der siger… (1,22-23; 2,5-6.15.17-18.23; 4,14-16; 8,17; 12,17-21; 13,35; 21,4-5; 26,56; 27,9-10). Det er for Matthæus en stor glæde at fortælle, hvordan det ene løfte efter det andet i fædrenes gamle bibel går i opfyldelse. Sammenhængen med GT kommer også til udtryk ved, at evangeliet begynder med Jesu slægtstavle. Matthæusevangeliet har et mere markant jødisk præg end de andre evangelier. Men samtidig understreger Matthæus, at Jesus ikke alene er jødernes konge, men hele verdens frelser.

I fremstillingen af Jesus som Kristus har Matthæusevangeliet fem højdepunkter: a. Jesu dåb (3,13-17), b. Peters bekendelse (16,13-17), c. Folkets hyldest (21,1-11), d. Jesu bekendelse over for Rådet (26,63-64), e. Missionsbefalingen (28,16-20).

Matthæusevangeliet kan inddeles:
1. Jesu slægt, fødsel og tidlige barndom (Matt 1,1-2,23)
2. Jesu forberedelse til sin gerning; han begynder i Galilæa (Matt 3,1-4,25)
3. Bjergprædikenen (Matt 5,1-7,29)
4. Udsendelsestalen og ti undere (Matt 8,1-11,1)
5. Lignelsestalen og kristologiske afsnit (Matt 11,2-13,58)
6. Discipeltalen, tre lidelsesforudsigelser. Jesus på vej mod Jerusalem (Matt 14,1-20,34)
7. Jesu tale om de sidste tider og hans genkomst. Jesus i Jerusalem (Matt 21,1-25,46)
8. Jesu lidelse, død og opstandelse (Matt 26,1-28,20).

Alle introduktionerne er skrevet af Flemming Kofod-Svendsen og udgivet i “Bibelens bøger”, Logos Media 2004.
Bragt med tilladelse fra https://blr.dk/resource/introduktioner-til-bibelens-boeger/

Rammerne omkring Matthæusevangeliet
Begivenhederne i Matthæusevangeliet finder næsten udelukkende sted i nærheden af ​​Palæstina, et område der strækker sig omtrent fra Cæsarea Filippi i nord til Beersheba i syd. På denne tid blev det styret af Romerriget.