Menigheden i Korinth var splittede i flere sager: Åndeligt lederskab, retssager, madregler osv. Paulus prøvede at få dem til at fokusere på herliggørelse af Gud frem for bekæmpelse af hinanden.
Info
Indledning
Korinth var en af oldtidens storbyer. Den lå i landskabet Akaja mellem det græske fastland og Peloponnes. Da romerne 146 f. Kr. erobrede byen, blev den fuldstændig ødelagt, men Julius Cæsar sørgede for at genopbygge den år 46 f. Kr. Senere blev den hovedstad i provinsen Akaja, der nærmest svarer til det nuværende Grækenland, og den romerske statholder fik sin residens i byen. Byen havde en strategisk beliggenhed på den smalle landtange, som forbandt Peleponnes med det græske fastland. Korinth var en meget vigtig handelsby med to havne, Kenkrea i øst mod Ægæerhavet, og Lekæum i vest ud mod Adriaterhavet. Varetransporten mellem vest (Rom) og øst (Lilleasien) medførte, at Korinth hurtigt blev centrum for kommunikation, handel og administration, mens Athen beholdt sin førerstilling som kulturcentrum.
Befolkningen var tilflyttere efter genopbygningen, en blanding af romere, grækere, orientalere og jøder; mange var slaver. Her mødtes sprog, håndværkstraditioner, handelsvarer og kulturmønstre fra øst og vest. Ikke mindst mødtes de forskellige religioner, som etablerede sig i Korinth med templer og kultsamlinger. Det jødiske samfund havde egen synagoge. De moralske forhold i byen var dårlige, som de ofte vil være i en rodløs befolkning i en havneby.
Til denne by kom Paulus første gang i år 50 på sin anden missionsrejse og grundlagde en menighed (ApG 18,1-5). I 1 Kor 2,3 fortæller Paulus, at han kom “i svaghed og med megen frygt og bæven”, men Gud styrkede ham (ApG 18,9). Han boede hos et jødisk ægtepar Priskilla og Akvila og arbejdede som teltmager. Senere kom Silas og Timotheus fra Makedonien (ApG 18,5).
Som sædvanlig begyndte Paulus sin missionsvirksomhed blandt jøderne, men da de stillede sig afvisende, fortsatte han i et privat hus. Her kom flere til tro, bl.a. synagogeforstanderen og hans familie. Arbejdet i menigheden bød sikkert både på farer og vanskeligheder. Herrens specielle forsikring til Paulus i et syn tyder på det. En indstævning for statholderen Gallio (ApG 18,12-17) førte dog ikke til andet, end at det blev klart for Paulus, at han ikke havde noget at frygte fra den kant. Da Paulus efter 1½-2 års forløb forlod byen, var der vokset en menighed frem af hedningekristne med et vist indslag af jødekristne. Senere kom den jødekristne Apollos og virkede i menigheden (ApG 18,27-19,1). Det er også sandsynligt, at Peter har besøgt Korinth, siden en flok i menigheden holdt sig til ham (1,12).
Fristelserne fra de hedenske omgivelser blev ofte for stærke for de unge kristne, og på grund af seksuelle problemer i menigheden skrev Paulus et formanende brev til dem, som vi ikke har bevaret (5,9-13). Under sin tredje missionsrejse (ApG 18,23-21,16) opholdt Paulus sig i 3 år ( 52-55) i Efesos, hvorfra han i foråret 55 skrev Første Korintherbrev.
Brevet er rettet til menigheden som helhed. Trods skrøbeligheder er den Kristi legeme, men den har brug for en praktisk kristendomsundervisning. Gennem hele brevet mærker man den personlige kontakt, der må have været mellem Paulus og de kristne i Korinth. Brevet behandler en række praktiske spørgsmål, dels fordi menigheden har bedt apostelen udtale sig om dem, og dels fordi han selv finder, at den trænger til vejledning. Det giver en fyldig fremstilling både af kristenliv og menighedsliv, og med god grund har man kaldt det Paulus´ etiske hovedbrev. Det kristne trosindhold skydes ikke til side på bekostning af de praktiske problemer, for det er den kristne tro, som er afgørende også i de praktisk-etiske spørgsmål. Brevet begynder med en stærk understregning af, at kristen tro er tro på den korsfæstede Jesus Kristus og slutter med at understrege, at kristen tro er tro på den opstandne Jesus Kristus.
Inddeling
1. Indledning (1 Kor 1,1-9)
2. Menighedens grundvold – Jesus Kristus, og det som korsfæstet (1 Kor 1,10-4,21)
3. Menighedens renhed – hedenskabets urenhed (1 Kor 5,1-6,20)
4. Svar på spørgsmål fra menigheden om bl.a. seksuel afholdenhed og ægteskab og om afgudsofferkød (1 Kor 7,1-11,1)
5. Gudstjeneste og menighedsliv (1 Kor 11,2-14,40)
5. Kristi opstandelse og genkomst (1 Kor 15,1-58)
6. Afslutning (1 Kor 16,1-24).
Alle introduktionerne er skrevet af Flemming Kofod-Svendsen og udgivet i “Bibelens bøger”, Logos Media 2004.
Bragt med tilladelse fra https://blr.dk/resource/introduktioner-til-bibelens-boeger/
Rammerne omkring 1 Korintherbrev
ca. år 53-55
Paulus skrev 1 Korintherbrev under sin tredje missionsrejse, nær slutningen af sin treårige tjeneste i Efesos (ApG 19,21-22). Både Korinth og Efesos var velhavende havnebyer gennemsyret af hedensk afgudsdyrkelse og filosofi. Korinth nød både militært- og økonomisk fordel af sin strategiske placering i den ene ende af landtangen, der forbandt den sydlige græske halvø med fastlandet.
Lyt
Bibelmaraton (OBS. 1 og 2 Korintherbrev er i samme video)