Markus evangeliet

Introduktion
Markusevangeliet er en beretning om Jesu liv, død og opstandelse. Evangeliet fortæller ikke, hvem der er forfatteren, men en enig tradition siger, at det er Markus. Hans fulde navn var Johannes Markus, og han var fra Jerusalem. Han har fra begyndelsen haft god forbindelse med de kristne, fordi hans mors hus var mødelokale for den ældste menighed (ApG 12,12). Selv havde han tæt kontakt med både Paulus og Peter. Han var fx med på Paulus’ første missionsrejse, ligesom han var sammen med Paulus under hans fangenskab i Rom (ApG 13,5; Kol 4,10). Peter kaldte ham “min søn Markus” (1 Pet 5,13), og traditionen fortæller, at Markus også var på rejse med Peter og stod ham nær. Endelig var han fætter til Barnabas (Kol 4,10). Han havde således gode forudsætninger for at skrive et evangelium. Ifølge den ældste tradition er det især Peter, der har været hans kilde.

I begyndelsen blev frelsesbudskabet overleveret mundtligt, og det er usikkert, hvor lang tid der gik, før man fik de første skriftlige gengivelser af apostlenes Kristus-vidnesbyrd, men Lukas omtaler flere kilder (Luk 1,1-3). Behovet for et skrevet evangelium opstod gradvist med dannelsen af nye menigheder. Med den stærke ekspansion i 40-erne og 50-erne har behovet været der allerede 10-15 år efter Jesu død og opstandelse. Ud fra denne vurdering kan Markusevangeliet være skrevet allerede omkring år 50. Markus var efter alt at dømme den første, der gav evangeliefortællingen en skriftlig form, og hans skrift har sikkert hørt til de kilder, Lukas kendte (Luk 1,1-33). Den oldkirkelige tradition er ikke entydig, når det gælder affattelsestiden. I Mark 13,14 forudsiger Jesus templets ødelæggelse, og da Markus ikke kommenterer dette, har han nok skrevet før krigen mod romerne (66-70 e. Kr.). Ifølge traditionen skrev Markus sit evangelium i Rom.

Markus skrev primært sit evangelium med tanke på hedninger. Når han omtaler jødiske skikke, forklarer han dem for sine læsere. Han oversætter aramaiske ord og bruger ofte latinske udtryk eller oversætter græske betegnelser til latin. Han har nok især som sine læsere tænkt på mennesker, der brugte latin som dagligsprog. Måske navnlig kristne i Rom. Markus hensigt med evangeliet er ifølge åbningsverset at give en fremstilling af Jesus Kristus som Guds søn. Disciplenes bekendelse til Jesus som Guds søn og Jesu forudsigelse af sin lidelse, død og opstandelse hænger nøje sammen hos Markus.

Markusevangeliet kan inddeles:
1. Indledning – Døberen, Jesu dåb og Jesu fristelse (Mark 1,1-13)
2. Jesu virksomhed i Galilæa – Gudsrigets nærhed (Mark 1,14-8,26)
3. Jesus på vandring mod Jerusalem – Kristusbekendelse og lidelsesforudsigelser (Mark 8,27-10,52)
4. Jesus i Jerusalem – stridssamtaler og Jesu tale om de sidste tider (Mark 11,1-13,37)
5. Jesu lidelse, død og opstandelse (Mark 14,1-16,20).

Alle introduktionerne er skrevet af Flemming Kofod-Svendsen og udgivet i “Bibelens bøger”, Logos Media 2004.
Bragt med tilladelse fra https://blr.dk/resource/introduktioner-til-bibelens-boeger/

Rammerne omkring Markusevangeliet
Begivenhederne i Markusevangeliet finder næsten udelukkende sted i nærheden af ​​Palæstina, et område der strækker sig omtrent fra Cæsarea Filippi i nord til Beersheba i syd. På denne tid blev det styret af Romerriget. Bogen åbner med Jesu dåb af Johannes under Pontius Pilatus og tetrarkerne Antipas og Filips styre, og den afsluttes med Jesu død og opstandelse omkring tre år senere.